Om Energi-terapier

Energiterapier er bl.a.: 

  1. Tankefeltsterapi (TFT)
  2. Emotionel Friheds Teknik (EFT)
  3. Matrix Reimprinting (MR)
  4. Matrix Birth Reimprinting (MBR)

Inden for energiterapier kombineres viden om kroppens energisystemer/meridianbaner med samtaleterapi. Når der er ubalance i dit system, er det svært at give slip på det, der generer dig. Energiterapier medvirker til at genoprette balancen.

Energiterapier er sikre, hurtige og bivirkningsfri metoder, der kan ændre psykisk og fysisk ubehag, smerter, negative tanker, overbevisninger, der hæmmer dig, små og store traumer, PTSD, stress, angst m.v., og de er hjælp til din selvhelbredelse.

Energiterapierne er blevet udviklet de sidste 35 år. De kombinerer den viden, som findes inden for akupunktur, NLP, traumebehandling og den nyeste videnskab, hvor fx den verdenskendte biolog Bruce Lipton har skrevet adskillige bøger, der uddyber emnet rent biologisk. Mange studier viser, at det vigtigste og grundlæggende er at få behandlet traumer – uanset om de er små eller store. For de viser sig senere som symptomer, sygdom, negative overbevisninger m.v. De er energityve, der forhindrer dig i at udleve dit potentiale.

Hvordan foregår det?
Vi arbejder ved at ’banke/tappe’ meget let (5 grams tryk) – som en sommerfugl, der lander på din hånd – på forskellige områder på kroppen:  håndkanten, toppen af hovedet, ansigtet, overkroppen og hænderne, samtidig med at du siger bestemte sætninger for at tune ind på problemet. shutterstock_121982695 sommerfugl

Ved behandlingen stimuleres energipunkter på kroppens meridianbaner, også kendt som akupunktur meridianerne, i en bestemt rækkefølge. Når vi tapper på punkterne, opløser vi de negative energier – stressresponsen, der er årsag til ubehaget. Dine ubehagelige følelser, smerterne, symptomerne og det negative, du tror om dig selv. Du går fra en tilstand af stress, hvor din krop er i konstant alarmberedskab, til en normal tilstand af ro og afslapning. Du får frigivet energi, dette er en del af din selvhelbredelsesproces.

Fordelene ved energiterapierne er også, at du ikke behøver at blive direkte konfronteret med problemet. Du skal ikke se din største ‘frygt’ i øjnene/eller stå midt i et gangske ubehageligt traume eller chok. Det er nok, at du tænker på problemet, og får skabt følelsesmæssig kontakt. Det giver mennesker, der frygter at blive konfronteret med det, de er bange for, mulighed for at få hjælp på en langt blidere måde. Det er min professionelle opgave, at holde dig ude af traumet så du ikke får en intens genoplevelse af det og i stedet bliver sat fri.

I trygge omgivelser hos mig bliver du bedt om at tænke på den ubehagelige situation, problemet, adfærden, symptomet, eller den belastende følelse, imens jeg tapper let på punkterne i en bestemt rækkefølge. Samtidig med at du gør nogle øvelser med øjnene og siger bestemte sætninger.

Min evne til at møde dig, der hvor du er, spørge ind til dit problem, og lytte til dine svar er væsentlige for, at du opnår et godt resultat, mens jeg ’tapper’. Vores fælles dialog medvirker til, at du opnår det ønskede resultat.


Vi arbejder med ét problem ad gangen. Nogle gange kan det føles, som vi har en hel skov af problemer, og vi har lyst til at fælde alle træerne på en gang. Så problemerne forsvinder ud af dit liv. Gid det var så nemt. Inden for energiterapier er det vigtigt, at du holder fast i og bearbejder ét problem ad gangen.  Vi koncentrerer os om og bearbejder et træ ad gangen.

Det er nemt for dig at lære at banke på dig selv, og jeg lærer dig selvfølgelig hvordan. Det er vigtigt, at du kommer til flere behandlinger, og at du har lyst til at behandle dig selv mellem sessionerne. Du skal regne med ca. 5 sessioner, afhængigt af dit problem. ‘Banketræet’ kan hjælpe dig til at finde mål du kan banke på. Download det gerne og find ud af hvad du kan tappe på.

Sessionerne kan foregå over Skype. Så sparer du transporttid. Kontakt mig endelig for en aftale:  28 94 47 00