Type 2 – Hjælperen

Vennen, behageren, tjeneren, hjælperen

Kort beskrivelse:shutterstock_132394952 type 2 redningskrans
Type 2 er meget opmærksomme på, hvordan de kan yde hjælp til nærtstående mennesker.  De er energiske, gavmilde, hjælpsomme og fintmærkende. De giver af et godt hjerte og er dårlige til selv at modtage. De påskønner andre, kommer ofte med gaver og er meget opmærksomme på, hvordan andre har det. De ser potentialet i andre mennesker. De holder af at gøre noget for andre for ikke selv at være uundværlige. Skaber et godt følelsesmæssigt klima. De er udadvendte og positive og har svært ved direkte at udtrykke egne behov, fordi de ikke kender disse. De kan manipulere andre for at få egne behov opfyldt. De kan have en indre vrede over at føle sig glemt.

Type 2 tager deres beslutninger med følelserne. Det er vigtigt for dem at føle, at de er en del af en helhed. De siger ofte ‘vi’, når de taler om sig selv og andre mennesker. De er ikke så ofte ledere, fordi de foretrækker at være ‘magten bag tronen’. De bekymrer sig ofte over, hvad andre tænker om dem. Andre kan opleve typen som for følsom, kærlig, omklamrende, moderlig, nærgående og martyragtig. Kan virke hypokondriske for at opnå sympati. Opmærksomhed på og misbrug af håndkøbsmedicin og mad.

Fanget i ‘boksen’ – Stolthed – Anerkendelse
De har opmærksomheden rettet mod andres behov, glemmer egne behov. De giver af stolthed. ‘Noterer ned’, hvem de har ydet hjælp, og holder øje med om de får tilbagebetaling. Ordet ’tak’ er også tilbagebetaling. Manipulerer på en subtil måde. Søger aneerkendelse fra andre. De taler ofte om sygdom eller symptomer. De kan bære nag og være forførende og egoistisk. De er ikke helt så søde, som de virker. Sorterer hvem de hjælper.

Ude af ‘boksen’ – Ydmyghed – Frihed
Empatiske, kærlige, nærværende og omsorgsfulde. Ikke hypokondriske, erkender egne behov. De åbner andres hjerter, fordi deres eget hjerte er åbent. De er ydmyge og kender til deres egne motiver. Ved, at de er elsket. Kender egne grænser og egne behov. Ved, at selv om de siger ‘nej’, er de stadig elsket. Er i stand til at give sig selv kærlighed og elske sig selv. Kan vurderer om det er dem selv eller den anden, der har brug for hjælp.

Hjertecenteret – føletype
Orienteret omkring anerkendelse, opmærksomhed, image/selvdefinition – identitet (hvem er jeg). Fjendtlighed, når andre ikke anerkender den identitet de viser. Træffer beslutninger med følelserne. De har behov for tid, så de kan mærke, om beslutningerne er rigtige.

Motiveres af: At være kærlig og elsket af andre, fordi det ikke er i orden, at jeg har mine egne behov.

Grundfølelse – Skam
Skam og tristhed over følelsen af manglende identitet. De finder deres identitet ved at få positiv respons og anerkendelse fra andre. Grundfølelsen af skam handler om, at de ikke kender deres sande identitet og ikke føler sig gode nok, idet de føler sig uelskede. Skammen undertrykker type 2 ved at være ønsket. De føler, de har værdi, når andre elsker og værdsætter dem og ønsker at være sammen med dem. Når de ‘tjener’ os andre og er i vores mokkasiner, kan de ikke mærke deres egen skamfølelse.

Frygter: At være uelsket.

Kontroldrama: ‘Jeg gør mig uundværlig og bevarer kontrollen’.

Manipulationsmetode: Jeg finder ud af andres behov og gør dem afhængige af mig, hvilket jeg er stolt af.

Fristelse: Fornægter egne behov, besat af gode intentioner.

Den skjulte utilfredshed: ‘Jeg er altid kærlig – andre tager mig bare for givet’!

Tryghed – type 4: Fokus mod egne behov og egne evner. Opdager, at de  nemmere kan hjælpe andre, når de selv tager iltmasken på først. De slipper for følelsen af at være egoistiske, når de hjælper sig selv først.  De er også mere kreativ, og kan nemmere føle egne behov. De har fokus på det unikke og æstetiske i stedet for det, der er ’sødt’, pænt eller nuttet.

Stress – type 8: Kæmper for frihed, mere vrede, smækker med dørene, anklagende, straffer og forlanger at få lov til at hjælpe, det kan begynde at ligne stalking. Kigger i ‘bogen’ efter, hvem der har sagt ‘tak for hjælpen’, eller hvem der er skyldige, fordi de ikke har anerkendt hjælpsomheden. Føler sig uønsket og uelsket og ikke værdsat. Benægter egne behov. Bruger skyld som manipulationsmiddel. Kan også blive hævngerrige.

Sproglige kendetegn: Blød, lav, mild stemmeføring. Dropper navne – ‘jeg kender den og den’, kan være en sladrehank, spørger til hvordan andre har det, ofte en pude eller andet foran maven, anvender ‘vi’-sprog.

Fysiske kendetegn: Klassiske farver, pæn og harmonisk tøjstil, smilende, servicerende, afslappet holdning, udstråler varme og imødekommenhed, ofte en ansigtsform som et hjerte. Brystkassen fremme. Øjenkontakt med den anden. Gestikulerer i hjerteområdet.

Forholdet til dine forældre: Ambivalent forhold til beskytter-personen. Oftest far.

Livsformål: At skabe følelsen af identitet. Få defineret hvem er jeg. Skabe forbindelse til andre.

Eksempler:
Luciano Pavarotti, Lillian Carter, Sammy Davis, Jr., Bishop Desmond Tutu, Ann Landers, Sally Field, ‘Melanie Hamilton’ (Borte med Blæsten), Bill Cosby, Monica Lewinsky (praktikant hos Bill Clinton, der i øvrigt er type 3).

personlighed type 2


Enneagrammet Passioner dødsynder

Enneagrammet Passioner dødsynder

KOM PÅ KURSUS!

Enneagram 1:
27.-29. november 2015.
Farverland 5, 2600 - Glostrup
Se mere: KURSER

Enneagram 2:
12-14. februar 2016 - Glostrup

Vi er hinandens fremkaldervæske!

Vi bliver mennesker via andre mennesker. Vi er hinandens fremkaldervæske; vi finder først ud af, hvad vi er lavet af når vi bliver spejlet af og reageret på - af andre. Så vi har brug for dem, alle de (u)mulige mennesker, der omgiver os.

Vi har hver vores landkort og unikke opfattelse af verden. 95 % af vores daglige tanker og handlinger styres af vores ubevidste sind. Et af de ubevidste ting, der ’kører’ er Enneagrammet. Det er et omfattende værktøj, der giver dig selvindsigt, og gør det nemmere at møde, det du ser i spejlet. Både dig selv og de andre typer.

Enneagrammet viser dig. det spejlbillede du plejer at se, og hvordan det kan forandres så det bliver nemmere at være dig.