Type 5 – Tænkeren

shutterstock_93049882 figur der læseTænkeren, udforskeren, iagttageren, opfinderen, eksperten, specialisten

Kort beskrivelse:
Type 5 iagttager verden ved at bygge en usynlig mur mellem sig selv og omverdenen. De beskytter sig mod, at andre kan komme ind i deres privatsfære. Muren gør, at de kan ’skjule’ sig og iagttage andre uden selv at blive iagttaget. For type 5 er det vigtigt at udforske, hvordan tingene hænger sammen. Bag ‘muren’ udforsker de tingene og stiller spørgsmål, de læser og fordyber sig. De kan godt lide at samle viden og studere, så de i deres bevidsthed kan føle sig sikre. Når de har viden, kan de regne ud, hvordan tingene hænger sammen og kan gøres. Deres identitet er bygget omkring det at have idéer og noget indsigtsfuldt og kompetent at sige. Derfor forbereder de sig i det uendelige uden at føle at de kan være færdigt forberedte og handle.

De har brug for at være forberedte på, hvad der sker. De hader overraskelser. De er gode planlæggere. 5’ere vil gerne have en niche for sig selv, så de kan føle sig sikre og være uafhængige. De er dygtige til at stå udenfor i ‘tredje’ position, og udadtil viser de ikke mange følelser. Af andre mennesker kan de opfattes som ‘kolde’ og arrogante, fordi de ikke viser deres følelser, når de udtrykker sig objektivt og neutralt. Indeni er de følsomme mennesker. De kan godt lide at være alene og undgår ofte store forsamlinger. Minimerer behov, det gælder både mad og søvn.

Inde i ‘boksen’: Gerrighed – Tilbageholdenhed
Fokus på systemer og hvordan ting hænger sammen. Tavs, tilbageholdende, utilnærmelig, kan virke arrogant, når du holder viden tilbage. Beskytter dig mod andres indtrængen. Trækker dig, oplever håbløshed. Søger håb i bøgerne (skjold, redningsvest). Tænker meget over det, der skræmmer dig mest. Føler dig kun sikker i din mentale verden. Er gerrig og gemmer på enhver ressource. Viden er er også en ressource.

Fri og ude af ‘boksen’: Gavmildhed – Alviden (Der er nok viden i hele verden)
Deler ud af din viden, indsigter og resultater og får meget igen. Har en følelse af selvtillid og velvære. Omsorgsfuld overfor andre. Du er en del af virkeligheden. Kombinerer din følsomhed og analytiske evner. Har kontakt til dine sande følelser, din krop og din intuition. Kan fastholde et utal af perspektiver. Klart opfattende og opmærksom. Du udforsker og leger med idéer. Formidabel indsigt og forståelse ifm. de ekspert områder der er dine.

Type: Mental, hoved, tankecenter.
Flugt. Planlægning. Indre dialog. Støtte. Søger tryghed. Træffer beslutninger med ‘hovedet’.

Motiveres af: At få indsigt og blive kompetent og studere livet, fordi det ikke er i orden, at jeg er veltilpas i verden og lever livet!

Grundfølelse: Frygt.
Frygter at blive overvældet af andre, at være ubrugelig, uduelig, uvidende/inkompetent. Type 5 mener, at det eneste sikre sted er i deres bevidsthed oppe i hovedet, og de vurderer, at de ikke har nok at byde på ifht. de krav, som verden stiller til dem.

De flygter ind i sig selv af frygt for den ydre verden. De oplever verden uden for dem selv som utryg og farlig. Deres frygt er fuldt bevidst. De føler sig ’små’ og ude at stand til at forsvare sig mod den ydre verden. De fordyber sig og tænker i stedet for at handle. De er bange for at være inkompetente, ikke dygtige eller uden nytteværdi. Når de flygter ind i sig selv, føler de sig mere trygge.

Kontroldrama: Jeg trækker mig og bevarer kontrollen.

Manipulationsmetode: Ved at være travlt optaget –og ved at lægge følelsesmæssig afstand til andre.
Dissocieret – tredje position.

Den skjulte utilfredshed: ‘Jeg ved så meget – andre kan i virkeligheden ikke forstå mig’.

Fristelse: Erstatter oplevelser med forklaringer.

Tryghed – Type 8Når sunde 5’ere er trygge, kommer de mere i kontakt med deres krop og deres instinktive energi. De tager mere aktivt del i opgaverne og bruger deres evner på de praktiske problemer, der skal løses. De handler og virker mere udadvendte. De virker som om, de har nok viden og de stoler på, at de kan dele den med andre.

Stress – Type 7: Under pres bliver 5’ere mere overfladiske, rastløse og agiterende. De hopper fra den ene aktivitet til den anden, og de får hele tiden nye planer og idéer. Som ikke altid bliver ført ud i livet.

Sproglige kendetegn: Korte enkle svar, der nemt gør, at det du som spørger er nødt til, at stille nye spørgsmål. (De vurderer om de vil dele deres ekspertviden med dig, om du spørger tilstrækkeligt kolgt!)
Sagligt beskrivende. Distance og ingen følelser i tonefaldet. Nøgterne og objektive ord. Kommunikerer med fokus på fakta, specifikationer og data. Reflekterende, bruger tid på at tænke sig om.

Fysiske kendetegn: Enkel neutral tøjstil præget af kvalitet. Ranke og ofte slanke. Sidder tit med krydsede ben. Smiler kun med munden og ikke med øjnene. Smiler ikke tilbage. Rolige, stille, kan sidde stille og næsten ubevægelige i lang tid.  Du opdager ofte hovedet før resten af kroppen. Neutral mimik og svære at aflæse for nogle af de andre typer.

Forholdet til dine forældre: Ambivalent forhold til både omsorgspersonen og beskytteren.

Tips til typen: Vis lidt mere af dine følelser og vær mindre fagligt nørdet. Spørg andre, når du vil vide mere, i stedet for at lukke dig inde og undersøge selv.

Livsformål: At være engageret i virkeligheden og iagttage de uendelige rigdomme verden indeholder.

Eksempler:
Albert Einstein, Stephen Hawking, Bill Gates,  John Lennon, Björk, Susan Sontag, Agatha Christie, Bobby Fischer,  Stephen King, Friedrich Nietzsche, Vincent Van Gogh, Kurt Cobain, Jodie Foster, “Fox Mulder” (X Files).


Enneagrammet Passioner dødsynder

Enneagrammet Passioner dødsynder

KOM PÅ KURSUS!

Enneagram 1:
27.-29. november 2015.
Farverland 5, 2600 - Glostrup
Se mere: KURSER

Enneagram 2:
12-14. februar 2016 - Glostrup

Vi er hinandens fremkaldervæske!

Vi bliver mennesker via andre mennesker. Vi er hinandens fremkaldervæske; vi finder først ud af, hvad vi er lavet af når vi bliver spejlet af og reageret på - af andre. Så vi har brug for dem, alle de (u)mulige mennesker, der omgiver os.

Vi har hver vores landkort og unikke opfattelse af verden. 95 % af vores daglige tanker og handlinger styres af vores ubevidste sind. Et af de ubevidste ting, der ’kører’ er Enneagrammet. Det er et omfattende værktøj, der giver dig selvindsigt, og gør det nemmere at møde, det du ser i spejlet. Både dig selv og de andre typer.

Enneagrammet viser dig. det spejlbillede du plejer at se, og hvordan det kan forandres så det bliver nemmere at være dig.