Opbygning

Her gives en kort beskrivelse af opbygningen af Enneagrammet. cirklen enhed

CIRKLEN
Cirklen – et universelt symbol, der står for enhed, helhed og sammenhæng.
(Ingen mening uden sammenhænge!) Den symboliserer, at alt er ét i en større helhed.
Der er ni grundtyper på cirklen. Som type er du ikke kun et punkt på cirklen, du er en del af cirklen.

TREKANTEN
Inde i cirklen har vi trekanten. Alt eksisterer som et resultat af  treenighed eller samspil mellem tre kræfter, vekslende trekanten enhedafhængigt af situationen. Treenigheden holder hinanden i skak og kan ikke udslette hinanden. Når der er tale om dualisme eller to modpoler kan den ene i realiteten udslette den anden. Treenighed kan f.eks. være:

  1. Krop, sind og ånd
  2. Tro, håb og kærlighed
  3. Skabende, neutraliserende, ødelæggende
  4. Fortid, nutid, fremtid
  5. Krop, hjerne og hjerte

Alene det at begynde at tænke i treenighed i stedet for dualisme kan være udviklende for mange af typerne, fordi nogle af typerne er meget sort-hvidt tænkende.

SEKSSTJERNENLoven om 7
Er den figur, som forbinder punkterne 1-4-2-8-5-7 inde i cirklen. Seksstjernen symboliserer proces, udvikling over tid og bevægelse. Alting forandrer sig hele tiden og bliver til noget andet. Når du dividerer 1 med 7 får du 0,142857…, hvor tallene efter kommaet præcist er punkterne i seksstjernen.

VINGER – dine nabotyper!
De 9 tal på Enneagram-cirklen repræsenterer hver en grundlæggende personlighedstype.
Hver type har kontakt til tallet/typen på hver side af grundtypen. Type 9 har f.eks. kontakt til type 1 og type 8 som naboer.  Naboerne til grundtypen kaldes for vinger. tyoe 9 vinger

Din adfærd kan være præget i et større eller mindre omfang af enten den ene eller den anden vinge eller begge dine vinger, alt efter ‘vingeomfang’. Vingerne er med til at nuancere din type. En type 9 med en stor 1′er vinge vil være mere perfektionistisk end en type 9 med en stor 8′er vinge. Med en kraftig 8’er vinge, vil type 9 udvise mere handlekraft og styrke.

BEN – Pilene i Enneagrammet – Integration og disintegration
Hver type har direkte kontakt til to andre typer. De er inden i cirklen forbundet med 2 linjer. Disse linjer kaldes for ben.

Type 1 – Har tryghedsben til type 7 og stressben til type 4ennegram_-_stor
Type 2 – Har tryghedsben til type 4 og stressben til type 8
Type 3 – Har tryghedsben til type 6 og stressben til type 9
Type 4 – Har tryghedsben til type 1 og stressben til type 2
Type 5 – Har tryghedsben til type 8 og stressben til type 7
Type 6 – Har tryghedsben til type 9 og stressben til type 3
Type 7 – Har tryghedsben til type 5 og stressben til type 1
Type 8 – Har tryghedsben til type 2 og stressben til type 5
Type 9 – Har tryghedsben til type 3 og stressben til type 6

Den ene linje viser retningen mod integration, hvilken adfærd du viser, når du skifter til en tilstand, hvor du føler dig tryg og har overskud. (Den pil der går imod dig, når du går ud af dit ben – dit tryghedsben).

I perioder af vores liv kommer vi alle ud for kriser. Da vil vi ofte være stresset og presset. Så antager vi træk fra vores stressben, og du udviser denne types adfærd, og du har det bestemt ikke godt. Vi siger, at vi er dis-integreret. (Det er den pil, der peger ned mod stressnummeret. Enneagrammet kan, når du kender din grundtype, således forudsige en stor del af din adfærd, såvel når du er tryg, og når du er presset.

En hårdt presset 3′er, der normalt er meget målrettet, udadtil har styr på tingene og har øje for succes, vil under pres vise mangel på handling og distance til andre mennesker.

BASISTRIADEN
Det moderne Enneagram er bygget op omkring trekanter, kaldet triader, hvor typerne hænger sammen i grupperinger af tre. Indsigten i triaderne (deres særlige kendetegn, gruppering og temaer) er en af nøglerne til Enneagrammets store udbredelse, og der kommer flere triader til, efterhånden som der sker nye opdagelser inden for psykologi, medicin, biokemi, osv. I dag kendes 14 triader. En af dem er: basistriaden. Basistriaden henviser til tre grundlæggende komponenter eller tre forskellige intelligenser i den menneskelige psyke:tre centre dansk

1. En instinktiv intelligens – kroppen – følelse vrede
2. En emotionel intelligens – hjertet – følelse skam
3. En mental intelligens – hovedet – følelse angst

Hvert af de tre områder har en bestemt følelse, som kommer til udtryk på forskellig måde, alt efter hvilken typer du er. Type 8 viser vrede, type 1 holder vreden tilbage, og type 9 benægter ofte, at de indeholder vrede. Den følelse, vi har, og måden den håndteres på, giver en bestemt adfærd, som er synlig for andre. Det er din adfærd du får feedback på.

UNDERTYPER – TRE SLAGS INSTINKTER
Hver type har også tre instinkter, der alle har en central rolle for de relationer, vi indgår i.

1. Overlevelse – holde sig selv oppe
2. Social
3. En til en / 1:1

Vi har alle tre instinkter i os. Et af instinkterne er dominerende, et andet støtter os, og det sidste er svagt. Instinkterne er grundlæggende og viser, hvilket der var mest forvrænget i barndommen.

Ad 1) – Overlevelse
Når vi gør brug af overlevelsesinstinktet, er vi optaget af at skaffe og vedligeholde sikkerhed (bolig, mad, tøj, fysisk sundhed, forsikringsaftaler, at der er nok af fornødenheder). Til en fest bemærker personer med overlevelses instinktet  f.eks. temperaturen i rummet. De undersøger om, der er mad nok på buffeten, hvor toiletterne er, hvor udgangen befinder sig i tilfælde af brand osv.

Ad 2) – Social
Når det sociale instinkt er i gang, er vi optaget af at kunne føle os trygge sammen med andre. Vi ønsker at være accepterede, vellidte og afholdte. Til festen ser de efter, hvem der taler indbyrdes, hvem de kan mingle med, hvordan de kan sørge for, at alle har det godt. De undgår ofte nærhed til en enkelt person. (Det hører til hos 1:1 undertypen).

Ad 3) En til en / 1:1. 
Søger efter nærhed, tosomhed og at finde en, de kan forbinde sig til og de søger  intensitet i oplevelser.  Ønsker gerne intens tilknytning til en anden.

Når du læser dette, hvilket instinkter gør du så brug af? Hvilket instinkt kender du så bedst til?

’LAGKAGEN’ – UDVIKLINGSNIVEAUERNE – VERTIKALE DIMENSIONEREnneagrammet udvikling essens vertikalt horisontalt jette hastrup pile ben vinger farver
Hver type har 9 udviklingsniveauer. Det ligner en ’lagkage’, der har 9 bunde med forskelligt lag af creme mellem sig.

Lag nr. 1-3 i lagkagen er sunde med et lyst lag af kagecreme, lag nr. 4-6 er middel sunde (normale), og lag nr. 7-9 er usunde med et mørkt lag kagecreme. Disse 9 niveauer af creme fortæller noget om, i hvor høj grad vi er fastlåst og identificeret med vores personlighedsstrukturer. Personligheden, dens struktur og mange facetter er som et lag marcipan, der er smurt udenpå hele ’lagkagen’.

Ud for kagecreme nr. 1 er der et meget tyndt lag marcipan og i bunden et særdels tykt lag. Selvom lagene med creme er adskilt fra hinanden, er de også indbyrdes forbundet, for de presser noget af cremen ind i bundene. Det betyder, at vores personlighedsstruktur er placeret indenfor et større område – det har spændvidde –
og vi kan have en ide om, at udviklingen går op eller ned i lagkagen.

’Lagkagen’ – udviklingsniveauerne – er et genialt redskab og væsentligt i alt terapeutisk- og udviklingsarbejde.  Det fortæller os om, hvor meget vi er identificeret med personlighedstypen eller sagt på en anden måde, hvor langt væk vi er fra essenstilstanden – tilstanden af at være i kontakt med den kerne, du er født med – vi er frie og ude af boksen!

Når vi er i det mørkegrønne område af lagkagen, hvor laget af marcipan er særdeles tykt, er vi stærkt styret at personligheden, vi er meget ufrie! Vi er f.eks.:
1. Fordømmende
2. Tvingende
3. Uærlige
4. Depressive
5. Skræmte
6. Opfarende
7. Maniske
8. Terroriserende
9. Desorienterede.

Enneagrammet er, med både sin vertikale og horisontale opbygning og mange hundrede
kombinationsmuligheder
, det mest omfattende, præcise, dynamiske og komplekse psykologiske system, der eksisterer. Det viser os, hvor meget personligheden styrer, og hvor langt vi er fra vores sande identitet
vores essentielle væren.

Selvom jeg har beskæftiget mig med Ennagrammet i mere end 10 år, og er vild med, at undervise i det lærer jeg stadig nyt. Inviter dig selv på en fantastisk udviklingsrejse, og deltag i et eller flere af Enneagram kurserne Du får et endnu bedre forhold til dig selv, din chef, din partner, dine venner, dine omgivelser i det hele taget. Du udvikler dine potentialer og det bliver nemmere at være dig. Du er startet rejsen – ud af boksen – som din falske personlighed har holdt dig fanget i. Derude er din værenskerne – essenstilstanden!


Enneagrammet Passioner dødsynder

Enneagrammet Passioner dødsynder

KOM PÅ KURSUS!

Enneagram 1:
27.-29. november 2015.
Farverland 5, 2600 - Glostrup
Se mere: KURSER

Enneagram 2:
12-14. februar 2016 - Glostrup

Vi er hinandens fremkaldervæske!

Vi bliver mennesker via andre mennesker. Vi er hinandens fremkaldervæske; vi finder først ud af, hvad vi er lavet af når vi bliver spejlet af og reageret på - af andre. Så vi har brug for dem, alle de (u)mulige mennesker, der omgiver os.

Vi har hver vores landkort og unikke opfattelse af verden. 95 % af vores daglige tanker og handlinger styres af vores ubevidste sind. Et af de ubevidste ting, der ’kører’ er Enneagrammet. Det er et omfattende værktøj, der giver dig selvindsigt, og gør det nemmere at møde, det du ser i spejlet. Både dig selv og de andre typer.

Enneagrammet viser dig. det spejlbillede du plejer at se, og hvordan det kan forandres så det bliver nemmere at være dig.