Enneagram
Type 2 – Vennen, behageren, tjeneren, hjælperen
Type 2 er meget opmærksomme på, hvordan de kan yde hjælp til nærtstående mennesker.
Kort beskrivelse:
Enneagram type 2 er energiske, gavmilde, hjælpsomme og fintmærkende. De giver af et godt hjerte, og er dårlige til selv at modtage. De påskønner andre, kommer ofte med gaver, og er meget opmærksomme på, hvordan andre har det. De ser potentialet i andre mennesker. De holder af at gøre noget for andre for ikke selv at være uundværlige. Skaber et godt følelsesmæssigt klima.
De er udadvendte og positive og har svært ved direkte at udtrykke egne behov, fordi de ofte ikke kender disse. De kan manipulere med andre for at få opfyldt egne behov. De kan have en indre vrede over at føle sig glemt.
Type 2 tager deres beslutninger med følelserne. Det er vigtigt for dem at føle, at de er en del af en helhed. De er ikke så ofte ledere, fordi de foretrækker at være ‘magten bag tronen’. De er bange for at stå alene med deres egne holdninger.
Enneagram type 2 bekymrer sig ofte over, hvad andre tænker om dem (tankelæser). Andre kan opleve dem som følsom, kærlig, omklamrende, nærgående og martyragtig. De kan virke som om de skifter personlighed, alt efter hvem de er sammen med. Det skyldes deres subtile og eminente evne til at forstå andres behov. De har udfordringer med følelsen af, hvem de er (identitet).
Det skyldes, at de ubevidst bytter om på egne ønsker og andres ønsker.
Fanget i boksen: Stolthed – Anerkendelse
- De har opmærksomheden rettet mod andres behov, og glemmer deres egne behov.
- De giver af stolthed. De ”noterer ned’, hvem de har ydet hjælp, samtidig med at de holder øje med, om de får tilbagebetaling. Ordet ’tak’ er også tilbagebetaling.
- De manipulerer på en subtil måde.
- De søger anerkendelse fra andre.
- Kan gennemføre hævntogter og tvinge andre til at blive i relationen.
- De taler ofte om sygdom eller symptomer.
- De kan bære nag og være forførende og egoistiske.
- De er ikke helt så søde, som de virker. Sorterer hvem de hjælper.
Fri og ude af boksen: Ydmyghed – Frihed
- De er empatiske, kærlige, nærværende og omsorgsfulde.
- De er ikke hypokondriske, og erkender egne behov.
- De åbner andres hjerter, fordi deres eget hjerte er åbent.
- De er ydmyge og kender til deres egne motiver.
- De ved, at de er elsket.
- De kender egne grænser og behov.
- De ved, at selv om de siger ‘nej’, er de stadig elsket.
- De er i stand til at give sig selv kærlighed og elske sig selv.
- De ved, om det er dem selv eller den anden, der har brug for hjælp.
Basistriade: Føle, hjerte
- De er orienteret omkring anerkendelse, opmærksomhed, image/selvdefinition – identitet (hvem er jeg).
- De bliver fjendtlige, når andre ikke anerkender den identitet, de viser.
- De træffer beslutninger med følelserne, og de har behov for tid, så de kan mærke, om beslutningerne er rigtige.
- Gemmer på følelsen af skam.
- Har kærlighed til et billede af dem selv. Et billede der ikke er ægte.
De motiveres af: At være kærlige og elsket af andre, fordi det ikke er i orden at have sine egne behov.
Grundfølelse – Skam:
Skam og tristhed over følelsen af manglende identitet. De finder deres identitet ved at få positiv respons og anerkendelse fra andre. Grundfølelsen af skam handler om, at de ikke kender deres sande identitet og ikke føler sig gode nok, idet de føler sig uelskede. Skammen undertrykker type 2 ved at være ønsket. De føler, de har værdi, når andre elsker og værdsætter dem og ønsker at være sammen med dem. Når de ‘tjener’ os andre og er i vores mokkasiner, kan de ikke mærke deres egen skamfølelse.
Frygter:
- At være uelsket.
- Ikke at betyde noget for andre.
- Blive efterladt. Jage vennder og dem de elsker væk fra dem.
- Bringe sig selv i centrum.
- Frygter også at være alene med sig selv. Det skaber tomhed.
- Frygter at mangle eller tabe relationer til andre.
Ønsker: At føle sig elsket og have betydning for andre. At se sig selv,
Kontroldrama: – Jeg gør mig uundværlig og bevarer kontrollen!
Manipulationsmetode: – Jeg finder ud af andres behov og gør dem afhængige af mig, hvilket jeg er stolt af. Får andre til at føle sig skyldige, når de er stresset.
Fristelse: Fornægter egne behov, besat af gode intentioner.
Den skjulte utilfredshed: – Jeg er altid kærlig – andre tager mig bare for givet!
Tryghed og stress:
Tryghed – Enneagramtype 4 – Romantikeren
- Type 2 har fokus rettet mod egne behov og egne evner.
- De opdager, at de nemmere kan hjælpe andre, når de selv tager iltmasken på først.
- De slipper for følelsen af at være egoistiske, når de hjælper sig selv først.
- De er mere kreative, og kan nemmere føle egne behov.
- De har fokus på det unikke og æstetiske i stedet for det, der er ‘sødt’, pænt eller nuttet. Følelserne er mere autentiske.
- De kan blive konfronterende og aggressive i et forsøg på at komme fri af andres behov.
- De kigger i ‘bogen’ efter, hvem der har sagt ‘tak for hjælpen’, eller hvem der er skyldige, fordi de ikke har anerkendt hjælpsomheden.
- De føler sig uønsket, uelsket og ikke værdsat.
- De benægter egne behov.
- De bruger skyld som manipulationsmiddel.
- De kan blive hævngerrige.
Stress – Enneagram type 8 – Frontkæmperen
Når type 2 bliver stresset kæmper de for frihed, bliver mere vrede, smækker med dørene, kan være anklagende, straffer og forlanger at få lov til at hjælpe i en grad, at det kan begynde at ligne stalking.
- Blød, lav, mild stemmeføring.
- De kan droppe navne – ‘jeg kender den og den’.
- De kan sladre om andre og spørge til, hvordan andre har det.
- De anvender ‘vi’-sprog.
- Der kan være tryk bag deres udtalelser, når det handler om følelser.
Fysiske kendetegn:
- Klassiske farver, pæn og harmonisk tøjstil.
- Smilende, servicerende, afslappet holdning.
- Udstråler varme og imødekommenhed.
- Ofte en ansigtsform som et hjerte. Brystkassen fremme. Øjenkontakt med den anden.
- Gestikulerer i hjerteområdet.
- Ofte en pude eller andet foran maven.
METAsundhed og eksempler på evt. symptomer/sygdomme for Enneagram type 2:
- De kan virke hypokondriske for at opnå sympati.
- De har ofte opmærksomhed på og misbrug af håndkøbsmedicin og mad. Vægtøgning,
- De kan være ofre og benytte offerrollen som kontrol og manipulation.
- De kan undgå at lytte til, hvornår de har behov for hvile.
- De slider kroppen fysisk og psykisk ned i deres mange forsøg på at være hjælpsomme (for at bevise at de er gode nok og elsket.
- Psykosomatiske sygdomme, misbrug, spiseforstyrrelser, helbredsangst.
- De taler i en uendelighed om nuværende og tidligere symptomer og sygdomme.
- De kan benytte diverse ‘ubehag’ for at slippe væk fra det ansvar, de har påtaget sig.
- De har selvforglemmelse. Det giver dem en følelse af at være pinlige.
- De kan have alvorlige seksuelle tvangshandlinger.
- De kan føle sig fanget i en depressionslignende tilstand.
- Histrionisk personlighedsforstyrrelse: Lever meget i sine følelser. Vil være i centrum. Det Enneagramtype 2 siger og gør kan på andre virke som skuespil. De kan være optagede af deres udseende og mulighederne for at tiltrække det modsatte køn. Manisk forelskelse der ikke passer til alder og status. Overfladisk forførende. Det antages, at der er en sammenhæng mellem udviklingen af kønsidentiteten og personlighedsforstyrrelsen.
- De har ofte udfordringer med deres identitet eller mangel på samme jf. grundfølelsen af skam.
Har du udfordringer med nogle af ovennævnte punkter? Vil du gerne se dig selv fuldt ud, som det unikke menneske du er?
Så kontakt mig gerne for at få en tid.
Livsformål:
At skabe følelsen af identitet. At få defineret ”hvem er jeg”. At skabe forbindelse til andre.
Tips til Enneagram type 2:
- Læg mærke til dit behov for at være ‘ovre’ i andre. Har de brug for din hjælp eller er det dit behov?
- Hvad tror du om andre, når de har brug for din hjælp? Gør du evt. andre hjælpeløse?
- Arbejd med både skyld og skam – to meget forskellig følelser.
- Opdag dine egne behov og brug din energi som en fantastisk måde at være i verden på.
- Opdag og bearbejd, meget gerne i psykotrapi, de gange du har svigtet eller evt. hadet dig selv. Få bearbejdet disse negative følelser, de stjæler din energi – som en tyv om natten. Få kærligheden til dig selv tilbage.
- Når du mærker en følelsen af tomhed så få evt. terapi, så du tør gå endnu mere i dine egne sko og mærke dig selv – både fysisk og psykisk.
- Arbejd i terapi med at tilgive dig selv. For størst af alt er selv-tilgivelse!
- Undersøg hvad du bruger “den sorte bog til.”
- Arbejd med det, at du giver til andre for at holde på kontakten til dem, samtidig med at vreden bobler inden i dig over din egen adærd.
- Lær ydmygheden at kende og kom i kontakt med både følelsen af frihed og kærlighed.
Eksempler:
Luciano Pavarotti, Lillian Carter, Sammy Davis, Jr., Bishop Desmond Tutu, Ann Landers, Sally Field, ‘Melanie Hamilton’ (Borte med Blæsten), Bill Cosby, Monica Lewinsky (praktikant hos Bill Clinton, der i øvrigt er type 3).