+45 28 94 47 00 - Jette Hastrup - Tavlekærsvej 12, 2650 Hvidovre

Om Matrix Reimprinting

Matrix Reimprinting – Et fantastisk, kraftfuldt og dybt livsforandrende redskab.

Matrix Reimprinting (MR) er en udvidelse af EFT. Det bygger på EFT principperne, og din evne til at se en yngre udgave af dig selv som på et billede eller en film.

Inden for MR arbejdes der med det yngre billede af dig selv. Det lyder måske mystisk. Det er det helt sikkert ikke, når du gør det i virkeligheden, og jeg guider dig. Den helt store fordel ved Matrix Reimprinting er, at du undgår at komme ind i traumet og genopleve chokket igen!

Eksempler fra min terapi:

Dårligt forhold til din far og væltet på cykel

Du er væltet på din cykel, da du er 5 år gammel. Din far er lettere beruset, og du oplever følelsesmæssigt, at han ikke tager sig af dig og hjælper dig. Du beslutter ubevidst, at din far ikke holder af dig. Du misfortolker situationen. Det er dette billede af dig og din traumatiske oplevelse med cyklen og din far, som vi arbejder med. Du tapper på billedet af dig selv som 5 årig. Jeg tapper på dig som 38 årig. Traumet forløses, og du får det meget bedre.

Gået hjemmefra – separationsangst (blod- og injektionsfobi)

Du er som treårig smuttet hjemmefra. Du har lyst til at udforske tilværelsen, til skræk og rædsel for dine forældre. Du kan ikke finde hjem igen og føler dig ensom og forladt. Dine forældre finder dig på politistationen. Som 48 årig lever du både med følelsen af forladthed, og en trang til hele tiden at beskytte din mor. Du kommer til mig, fordi du har en nåle- og blodfobi. Fobien viser sig at være et symptom på følelsen af at være forladt (separationsangst). Efter 7 sessioner er din nåle- og blodfobi væk for altid, og du føler dig heller ikke forladt. (Årsagen til symptomet er fjernet).

PTSD, panikangst og vold mellem forældrene som barn

Du lider til tider af anfald af panik, og er overfølsom overfor pludselige lyde. De føler, at du hele tiden er på vagt. Du har været udsendt som sygeplejeske i krig. Du har gået til privat psykolog, og det har hjulpet noget. Du har fået diagnosen PTSD. Desværre har du stadig symptomer, og du fortæller mig, at du ikke mener, at det er krigsoplevelserne, der er årsagen til din PTSD. Ved hjælp af Matrix Reimprinting, lettere trance og NLP finder vi en episode i dit liv, hvor du har overværet vold mellem dine forældre, og hvor du er flygtet efter hjælp hos naboen (7 år gammel). Oplevelsen bearbejdes. Vi finder – i efterfølgende sessioner andre oplevelser, der bearbejdes – fra før du er 7 år – og i dag, er du fri af PTSD og panikangst.

Gaseksplosion og en far der ikke kunne passe på sit barn

Du oplever som 6 årig, at en gasvandvarmer eksploderer. Du bliver voldsomt chokeret. Du beslutter følelsesmæssigt, at din far ikke passer ordentlig på dig. Han kunne have undgået situationen. Selv om han trøster dig, synes du, at han er uærlig, og burde have beskyttet dig. Der tappes på barnet på 6 år, og dig, der i dag er 58 år. Traumet forløses, læring integreres, og nye støttende overbevisninger træffes. Resultat: Mere energi, tryghed, glæde og ingen angst for ild og en overbevisning om, at din far gjorde det bedste han kunne.

Voldsomme skuldersmerter og et dødsfald for 10 år siden

Du kommer med et symptom med voldsomme smerter i skulderen. Har gået til massage, fysioterapi og kiropraktor. Det har hjulpet noget. Alligevel har du det bestemt ikke godt. Vi arbejder med smerterne (der er et symptom), får fat i den yngre del af dig, der er ansvarlig for smerterne. Smerterne fører tilbage til din fars død 10 år tidligere, og den sorg og det tab, der er forbundet med dødsfaldet. Dette bearbejdes ved at tappe. Traumet bliver forløst, smerterne i skulderen forsvinder, og har ikke vist sig siden. Du har heldbredt dig selv!

Hvordan foregår det?
I starten arbejder vi med at dæmpe/neutralisere de ubehagelige følelser, du kommer i kontakt med, når du tænker på situationen. Når dine ‘nuværende’ følelser er forløst, finder vi tilbage til første gang, du var i kontakt med følelserne. (Den grundlæggende årsag til dit problem – at du fx væltede på cyklen).

Jeg hjælper dig til at få kontakt til billedet/situationen, som du husker den, da du var yngre. Nu foregår ’tappearbejdet’ to steder:

I ’billedet/situationen af dit yngre jeg’, som du husker den. Der hjælper du den yngre udgave af dig selv til en forløsning af traumet, ved at du forestiller dig, at du ’tapper’ på den yngre udgave af dig selv, indtil traumet er forløst.

Samtidigt med, at du ’tapper’ på dit yngre jeg, ’tapper’ jeg let på dig.
Jeg vejleder dig hele tiden i forløbet. Når traumet er forløst, får du skabt et mere tilfredsstillende billede af dig selv. Dette ’nye’ billede af dit yngre jeg, det du har lært, og de nye beslutninger du kan drage, efter at billedet er blevet ‘opdateret’, integrerer du ind i dig selv igen, og til sidst sendes det ud i det energifelt, der omgiver os alle, og som vi alle er forbundet i.

Dette kæmpe energifelt kaldes for ’Matrixen’. Deraf navnet Matrix Reimprint. (Reimprint betyder genoptryk – du genoptrykker et ubehageligt billede, med nye støttende overbevisninger).

Fortidens chok og traumer – perler på en snor
Traumer forløst i fortiden, primært i alderen 0-7 år, opløser ofte lignende traumer, som du har haft senere i dit liv og frem til i dag. Som perler på en snor. Dine ubevidste traumer styrer din dagligdag, langt mere end du aner. Når du er fri af traumerne oplever du fysisk, psykisk og følelsesmæssigt at føle dig rolig, fredfyldt og let. Det har ofte en stor effekt. MR er særdeles effektivt og dybt transformerende.

Skal jeg tro på, at det virker?
Nej, det har intet med tro at gøre. Når du genfinder og forløser den følelsesmæssig energi, som traumet fastholder – for at beskytte dig, sker der en dyb frigørelse af kropslig energi – en fantastisk forløsning.
Krop og sind er dybt integreret med hinanden.
Er det nu, du skal hjælpe dig selv af med store og små traumer, der giver ubehag, sygdom, stress, sorg og angst?

Så ring gerne på: 28 94 47 00

Jeg har lært Matrix Reimprinting hos Karl Dawson, der udviklede MR i 2006.
Se mesteren selv i aktion – søg på You Tube.
Jeg kombinerer Matrix Reimprinting med NLP, tidslinjeterapi, trance og evt. Metasundhed.
(Afhænger af hvad der er bedst, og mest behageligt for dig).

Jeg har lært Matrix Birth Reimprinting af Sharon King.