Hvordan foregår psykoterapi?
Formen veksler mellem samtaler, øvelser og læring. Det foregår i en tryg, nænsom, anerkendende og fortrolig atmosfære.
Jeg anvender forskellige terapiformer for at opnå størst mulig effekt. Terapien tilpasses dig og de forandringer du ønsker.
Hvor længe skal jeg gå i terapi?
Det afhænger af din situation og behov. Varigheden har ikke sammenhæng til problemets alder; nogle overkommer f.eks. mange års sorg på få sessioner, og andre får forløst chok og traumer allerede ifm. den føreste session.
Mange vælger også regelmæssige sessioner for at vedligeholde livskvalitet eller arbejde med eksistentielle temaer. Nogle vender tilbage efter længere pauser for at få støtte til nye udfordringer.
Hvad sker der i en terapisession?
Når du kommer til din første session, begynder vi med at udforske din baggrund og det, du ønsker hjælp til. Jeg skaber et roligt og støttende rum, hvor du trygt kan dele dine tanker og følelser.
Det kan være en følelsesladet proces at sætte ord på det svære, men mange oplever også en lettelse i at blive set og hørt. Jeg har ofte været vidne til forløsende tårer — et naturligt tegn på, at noget vigtigt er i bevægelse.
Ofte tager behandlingen sin begyndelse allerede i første samtale. Jeg tilpasser metoderne til netop dine behov og gør mit bedste for, at du forlader sessionen med en følelse af ro, lettelse og et skridt mod forandring.
Jeg har kompetencerne
I mere end 25 år har jeg hjulpet mennesker med et utal af problemstillinger. Fra dybt livsfortærende problemstillinger til……ja, hvad skal jeg hjælpe dig med, som vil gøre en forskel for dig i dit liv?
Læs mere om mig og de problemstillinger jeg kan hjælpe med.