Hvordan foregår psykoterapi?
Formen veksler mellem samtaler, øvelser og læring. Det foregår i en tryg, nænsom, anerkendende og fortrolig atmosfære.
Jeg anvender forskellige terapiformer for at opnå størst mulig effekt. Terapien tilpasses dig og de forandringer du ønsker.
Hvor længe skal jeg gå i terapi?
Det afhænger af din situation og behov. Længden er ikke relateret til problemets alder; nogle overkommer f.eks. mange års sorg på få sessioner, mens andre hurtigt forløser chok og traumer. Nogle problemstillinger kræver mere tid.
Mange klienter kommer efterfølgende regelmæssigt for at opretholde livskvalitet eller arbejde med eksistentielle spørgsmål og selvrealisering. Nogle holder pause og vender tilbage efter flere år for at få forløst et nyt problem.
Ved METAsundhed anbefaler jeg dig min. 5 sessioner. Det samme gælder EFT behandlinger.
Hvad sker der i en terapisession?
I den første session undersøger jeg din baggrund og lytter til din problemstilling. Sessionen kan være følelsesladet, da det ofte er svært at udtrykke følelser, men også lettende at føle sig set og hørt. Jeg har set mange forløsende tårer . Vi planlægger det videre forløb, og jeg gør mit bedste for, at du forlader sessionen med en følelse af ro og lethed.
Jeg har kompetencerne
I mere end 24 år har jeg hjulpet mennesker med et utal af problemstillinger. Fra dybt livsfortærende problemstillinger til……ja, hvad skal jeg hjælpe dig med, som vil gøre en forskel for dig i dit liv?
Læs mere om mig og de problemstillinger jeg kan hjælpe med.