Om Energi-terapi
Tap dig til at opnå balance – akupunktur uden nåle!
Målet med tappeterapi er, at du kan forberede dit energiniveau og opnå størst mulig balance.
Under behandling tænker du på dit problem, mens energipunkter på kroppens meridianbaner stimuleres i en bestemt rækkefølge. Ved begyndelsen af behandlingen bedømmer du dit ubehag i forbindelse med symptomerne, fobien, traumet eller hvad der er dit problem, på en skala fra 0-10. I løbet af behandlingen vil du ofte føle, at ubehaget bliver mindre for til sidst ofte at forsvinde helt.
Nogle symptomer, traumer og fobier mv. forsvinder meget hurtigt, og andre kræver længere tids behandling. Jeg anbefaler dig minimum 5 sessioner, når du påbegynder et forløb med tappeterapi. Du ‘tapper’ på dig selv mellem sessionerne, og jeg lærer dig selvfølgelig hvordan.
Du kan se masser af klip på YouTube med EFT.
Energiterapier er bl.a.:
- Emotionel Friheds Teknik (EFT)
- Matrix Reimprinting (MR)
- Matrix Birth Reimprinting (MBR)
- META-EFT Danmarks hjemmeside.
Inden for energiterapier kombineres viden om kroppens energisystemer/meridianbaner med samtaleterapi. Når der er ubalance i dit system, er det svært at give slip på det, der generer dig. Energiterapier medvirker til at genoprette balancen.
Energiterapier er sikre, hurtige og bivirkningsfri metoder, der ofte kan ændre psykisk og fysisk ubehag, smerter, negative tanker, overbevisninger, der hæmmer dig, små og store traumer, PTSD, stress, angst m.v., og de er hjælp til at du kan føle dig rolig, fredfyldt og let.
Energiterapierne er blevet udviklet de sidste 35 år. De kombinerer den viden, som findes inden for akupunktur, NLP, traumebehandling og den nyeste videnskab, hvor fx den verdenskendte biolog Bruce Lipton har skrevet adskillige bøger, der uddyber emnet rent biologisk.
Mange studier viser, at det vigtigste og grundlæggende er at få behandlet traumer – uanset om de er små eller store. Det handler om at ethvert traume binder negativt følelsesmæssig energi. Traumet kan senere vise sig som som følelsesmæssigt ubehag, symptomer, stress, sygdom, negative overbevisninger m.v. De er energityve, der forhindrer dig i at udleve dit potentiale.
Hvordan foregår det?
Vi arbejder ved at ’banke/tappe’ meget let (5 grams tryk) – som en sommerfugl, der lander på din hånd – på forskellige områder på kroppen: håndkanten, toppen af hovedet, ansigtet, overkroppen og hænderne, samtidig med at du siger bestemte sætninger for at tune ind på problemet.
Ved behandlingen stimuleres energipunkter på kroppens meridianbaner, også kendt som akupunktur meridianerne, i en bestemt rækkefølge. Når vi tapper på punkterne, opløser vi de negative energier – stressresponsen, der er årsag til ubehaget. Dine ubehagelige følelser, smerterne, symptomerne og det negative, du tror om dig selv.
Du går ofte fra en tilstand af stress, hvor din krop er i konstant alarm-beredskab, til en normal tilstand af ro og afslapning. Du får frigivet energi, som du kan bruge til andre positive ting i dit liv.
Fordelene ved energiterapierne er også, at du ikke behøver at blive direkte konfronteret med problemet. Du skal ikke se din største ‘frygt’ i øjnene/eller stå midt i et gangske ubehageligt traume eller chok.
Det er nok, at du tænker på problemet, og får skabt følelsesmæssig kontakt. Det giver mennesker, der frygter at blive konfronteret med det, de er bange for, mulighed for at få hjælp på en langt blidere måde. Det er min professionelle opgave, at holde dig ‘ude af traumet’, så du ikke får en intens genoplevelse af det. Målet er at du bliver rolig, fredfyldt og let.
I trygge omgivelser hos mig, bliver du bedt om at tænke på den ubehagelige situation, problemet, adfærden, symptomet, eller den belastende følelse, imens du eller jeg tapper let på punkterne i en bestemt rækkefølge. Samtidig med at du gør nogle øvelser med øjnene og siger bestemte sætninger.
Min evne til at møde dig, der hvor du er, spørge ind til dit problem, og lytte til dine svar er væsentlige for, at du opnår et godt resultat, mens jeg ’tapper’. Vores fælles dialog medvirker til, at du opnår det ønskede resultat.
Vi arbejder med ét problem ad gangen. Nogle gange kan det føles, som vi har en hel skov af problemer, og vi har lyst til at fælde alle træerne på en gang. Så problemerne forsvinder ud af dit liv. Gid det var så nemt. Inden for energiterapier er det vigtigt, at du holder fast i og bearbejder ét problem ad gangen. Vi koncentrerer os om og bearbejder ‘et træ ad gangen.’
Det er nemt for dig at lære at banke på dig selv, og jeg lærer dig selvfølgelig hvordan. Det er vigtigt, at du kommer til flere behandlinger, og at du har lyst til at behandle dig selv mellem sessionerne. Du skal regne med ca. 5 sessioner, afhængigt af dit problem. ‘Tappetræet‘ kan hjælpe dig til at finde emner, du kan banke på. Download det gerne, og find ud af hvad du kan tappe på. Tap på et problem pr. dag. Du har mulighed for at løse 365 eller flere følelsesmæssige udfordringer på et år! Du har løst en masse udfordringer og bygget en bro til ‘landet med personlig følelsesmæssig frihed.’